• Velkommen til

    bevidstgørelsen af dit eget Kærligheds Kompas.

     

    Her på siden finder du alt det du skal bruge til at udforske og modne dit Kærligheds Kompas

     

    Rigtig god fornøjelse

  • Ulemperne ved

    at mangle et

    tydeligt

    indrestyret

    Kærligheds Kompas

    At sejle ud i verden og lede efter kærligheden, uden et bevidstgjort indre Kærligheds Kompas - er som sejle afsted i en båd med bind for øjnene og håbe på at du tilfældigt rammer den rigtige kæreste.

     
     

    Måske du kan genkende dig selv i nogle af de kommende punkter -

     

    Føler du at du leder lidt i blinde efter en kæreste ?

     

    Er du bange for at du uden at vide det tiltrækker den samme partner og gentager de samme smertefulde mønstre ?

     

    Er du bange for at hænge fast i et nyt forhold for længe, fordi du er i tvivl om hvordan du skal vurdere om det er den rigtige partner for dig ( Han/hun er jo meget sød - ( selv om du keder mig forfærdeligt ind imellem ! ))

     

    Er du bange for at være for krævende - eller usikker på om der findes et andet menneske derude, som kan konkurrere med friheden som single.

     

    Savner du et redskab som gør det tryggere og tydeligere at lede efter en kæreste

     

    Så er det et godt tegn på at du trænger til at lære dit eget Kærligheds Kompas bedre at kende.
     

    Udforsknings metoden du skal igennem her, kan gøre det at finde en kæreste

     

    - til en spændende indre lærings rejse

     

    - hvor du kommer til at kunne lide (og forstå) dig selv meget bedre i processen.

     

    Rigtig god fornøjelse

     

     

     

     

    En klog kone sagde en gang til mig -

     

    "Du skal ikke vælge din kæreste efter hvem han´ er,

    men efter

    hvem du selv bliver sammen med ham"

     

     

     

    Det er den du dybest længes efter at "være" i dit næste forhold øvelserne her på siden giver dig kontakt med. Det er kærnen i dit kompas.

     

    Når du har større adgang til hvem du længes efter at blive i dit næste forhold - så kan det give dig en tydeligere forbindelse til kærnen i lige nettop dit unikke Kærligheds Kompas.

     

    Den kan hjælpe dig med at navigere sikrere imod din næste elskede og uden om faldgruber og skær i kærligheds havet.

     

    Step 1 : Start med at tage din Kærligheds temperatur

     

    I meditationen guider jeg dig til at tage din kærlighedstemperatur.

    Kærligheds temperaturen giver dig direkte adgang til hvordan du har det med at få en kæreste lige nu.

    Det er starten på at lære mere om hvad der "trækker i dig" i forhold til at få en kæreste og hvad der holder dig tilbage.

    Kærligheds temperaturen er et øjebliks billede og kan skifte fra dag til dag - ja faktisk fra time til time alt efter hvordan vi har det i vores liv. Hver gang du tager den kan du lære noget mere om dig selv og hvordan dit Kærligheds Kompas fungere.

     

    Du kan evt. bruge det hver dag i en periode hvis det hjælper dig, som en måde at fylde de første 4 hjørner i dit Kærligheds Kompas ud.

     

    Step 2: Download din Kærligheds Kompas Skabelon

     

     

     

     

    Dit Kærligheds Kompas ser såddan her du.

    Skabelonen består af 8 sider.

     

    4 Sider med plads til at undersøge de første 4 spørgsmål

    1 Opsamlings side der færdiggør og samler al informationen i dit kærligheds Kompas så du får et overblik.

    3 sider lister med inspiration til at udfylde de forskellige områder i kompasset.

     

    Det er den opsamlings siden du ser her.

     

     

     

    Step 3: Få et overblik over udforskningen

     

    De 5 enkle spørgsmål til hver del af Kærligheds Kompasset.

    1. Ja til mig

    Ja til mig siden får du kontakt med når du stiller dig selv spørgsmålet:

     

    - Hvilke positive kvaliteter bringer jeg med mig ind i min næste relation ?

     

    2. Ja til dig

    Ja til dig siden får du kontakt med når du stiller dig selv spørgsmålet:

     

    - Hvilke positive kvaliteter vil jeg gerne have at min næste kæreste skal indeholde?

     

    3. Nej til mig

    Nej til mig siden får du kontakt med når du stiller dig selv spørgsmålet:

     

    -Hvilke sider af mig selv vil jeg gerne undgå at få aktiveret næste gang ?

     

    4. Nej til dig

    Nej til dig siden får du kontakt med når du stiller dig selv spørgsmålet:

     

    - Hvilke kvaliteter vil jeg bare rigtigt gerne undgå i min næste kæreste ?

     

    5. Centeret

    Centeret får du kontakt med når du stiller dig selv spørgsmålet:

     

    - Hvem får jeg mulighed for at blive indeni hvis alle mine ønsker i de 4 områder gik i opfyldelse ?

     

     

    (6+7. 2 Bonus spørgsmål - Giver først mening når du har besvaret spørgsmål 1- 5 )

     

  • Hervé:

    Om fordelene ved at kende mit eget Kærligheds kompas

     

    Øvelser og kærligheds Kompas skabelse er et super redskab at have med mig.

     

    Jo mere jeg ved, "hvem jeg vil være" i kærlighed, - jo mere kan jeg "lege" med at undersøge, om jeg bliver mere eller mindre den, jeg har lyst til at være, sammen med den jeg dater.

     

    Man kan mærke efter, og så gå hjemme og analysere det hele.

     

    Og så er det meget nemmere at tage et bevidst valg uden at være i tvivl.

     

    Tine Vindeløv du er guld værd for mig

  •  

    Step 4 : Start din udforskning

    A - Spørgsmål 1 - 4


    Det her er din mulighed for ærligt at vågne op til dig selv !


    Jeg invitere dig til at sætte dig selv fri til at mærke lige det du længes efter, og alt det du ønsker at undgå i et kærlighedsforhold næste gang


    - fra det mest overfladiske til det dybeste lag i dig selv.


    Jo tydeligere og friere du kan bevidstgøre det der virkeligt betyder noget for dig,

    jo større chance er der for at du har klare vogne øjne, når du går ud og leder efter kærligheden.

     

    Jo ærligere du kan se dig selv, jo mere kan det - først at date dig selv her - og senere andre,

    - blive en vågen og givende udviklings rejse.

     

    Giv dig god tid til at svare på alle spørgsmålene fra 1 til 4 - et efter et.

     

    Brug de første 4 sider i Kompas skabelonen.

     

    Her kommer spørgsmålene og nogle eksempler på svar som du kan blive inspireret af.

     

    1 Ja til mig

    Denne side af dig får du kontakt med, når du stiller dig selv spørgsmålet:

     

    - Hvilke positive kvaliteter bringer jeg med mig ind i min næste relation ?

     

    Lidt inspiration:

    Nærvær, ømhed, økonomisk stabilitet, kreativitet,

    legende lyst, madglæde, omsorg, sommerhus, skønhed, æstetik, grønne fingre. Villighed til at blive når det bliver svært. Erfaring med at løse konflikter på gode måder

    Lyst til seksuel udforskning. At turde være sand med mine nejer så jeg skaber klarhed og inviterer til sund ærlighed i mine relationer. At rumme den andens nejer og se den andens behov bagved. At være i flow og overskud så jeg får lyst til at give inderligt og lystfuldt. Elske at lave mad til dig. Planlægge og glæde mig til aftaler. Gøre mig umage med at lytte og forstå. Være kreativ, engageret og empatisk når jeg hjælper med at løse problemer.

    Osv ....

     

    Skriv din egen liste med dine egne ord i dit Kærligheds Kompas på siden JA til MIG.

     

     

     

    2 Ja til dig

    Denne side af dig får du kontakt med, når du stiller dig selv spørgsmålet:

     

    - Hvilke positive kvaliteter vil jeg gerne have at min næste kæreste skal indeholde?

     

    Som feks:

    Nærvær, at kunne blive når det bliver svært,

    at være trænet i at tale om sine følelser og kunne lide det, at vide at kærlighed også kræver commitment, gode hænder. At ville have at sex er smukt, kontaktfuldt og nærværende, at kunne lide at prioritere tid sammen og planlægge ferier, have en præference for nærvær og langsomhed skiftende med action, kan lide at overholde aftaler og at leve dem fordi det giver tryghed og tillid i forholdet, forbindelse med sit hjerte og evnen til at sætte ord på kærligheden på nuancerede måder,

    fejrings evne med mad, ting, skønhed, kunst og mig, en der også mediterer og har et lidenskabeligt forhold til nærvær, en der er interesseret i at lære min krop at kende så han kan mærke hvornår jeg er varm nok seksuelt, så sex bliver kontaktfuldt væresex istedet for et projekt som føles som gøresex, en der kan hygge sig med mine børn.

    osv......

     

    Skriv din egen liste med dine egne ord i dit Kærligheds Kompas på siden JA til DIG

     

     

    3 Nej til mig

    Nej til mig siden af dig selv - får du kontakt med, når du stiller dig selv spørgsmålet:

     

    - Hvilke sider i mig selv vil jeg gerne undgå at få aktiveret næste gang ?

     

    Som feks: At være bange for at blive forladt og når jeg bliver det føle mig afhængig og ind imellem blive vred og krævende . At være i tvivl om mine egne behov og gå på for store kompromisser så jeg mister mig selv og bliver uvirkelig At miste adgangen til at være sand fordi jeg bliver låst kropsligt, lammet og går i mindloops omkring hvem der er forkert eller burde hvad. At bygge frustration op så jeg eksploderer eller implodere - og kærligheden langsomt forsvinder indeni mig. At blive nærig følelsesmæssigt, holde regnskab med det jeg giver og får.

    osv........

     

    Skriv din egen liste med dine egne ord i dit Kærligheds Kompas på siden NEJ til MIG.

     

    4 Nej til dig


    Denne side af dig får du kontakt med, når du stiller dig selv spørgsmålet:

     

    - Hvilke kvaliteter vil jeg bare rigtigt gerne undgå i min næste kæreste ?

     

    Som feks : Mangel på bevidsthed om hvornår der er nærvær og være ligeglad med det - ikke gøre sig umage med nærværet, ikke at gøre sig umage med relationen både i forhold til aftaler og til at ville rydde op så der er rent bord imellem os når det opstår konflikter. Mangel på bevidsthed om og villighed til Kærligheds hygiejne - både fysisk og psykologisk Offer sider Manglende evne til at lytte på en dybere måde. Selvoptagethed, ligegladhed Friheds præference når det kommer til livet generelt, lukket eller uøvet hjerte, mangel på nuanceret sprog for sit indre liv At synes at det er ok at kritisere og rette på hinanden,. Negativitets præference, bekymrings fokuseret, vredes fokuseret, rebel fikseret En der bare skal have installeret en kæreste i hans liv - så jeg føler mig som et objekt.

    Gøre-sex præference. En der kan lide at se porno.

     

    Skriv din egen liste med dine egne ord i dit Kærligheds Kompas på siden NEJ til DIG

     

    B - Prioriter dine svar.


    Skriv dine svar ind i Kompas skabelonen side 5 - i prioriteret rækkefølge - før du går til Spørgsmål nr 5.

     

     

    C - Spørgsmål 5.

    Centeret i dit Kærligheds Kompas

     

    Centeret - får du kontakt med, når du stiller dig selv spørgsmålet:

     

    - Hvem får jeg mulighed for at blive indeni, hvis alle mine ønsker i de 4 hjørner af mit Kompas gik i opfyldelse ?

     

    Lyt til den guidede meditation her - Det tager ca 20 min.

     

    Eller følg de to spørgerunder forneden for at finde de dybere svar på dit Kærligheds Kompas dybere intention.

    Kærligheds Kompassets dybere intention.

     

    En måde at forstå kærligheds Kompasset på er,

     

    - at der i kærnen af dit kompas ligger en positiv optimerende drivkraft, som på den ene side vil din lykke - og på den anden også gerne vil passe på dig så du undgår smerte.

     

    Kompassets underliggende positive kraft er at vise dig, hvornår du er på afveje når du leder efter en kæreste - og hvornår du bevæger dig i retning af det rigtige forhold.

     

    - Den positive kraft i dit Kompas har simpelthen et indbygget ofte ikke så bevidstgjort positivt mål.

     

    Og det er de mål vi nu skal finde enten ved at lytte til meditationen foroven eller lave spørge runden forneden.

     

    Min erfaring er at hvis vi undersøger hvad din positive drivkrafts dybeste ønsker er for dig, så er der mulighed for at finde ind til dit eget personlige kærligheds potentiale. Undersøgelsen kan bringe dig i kontakt med den oplevelse af dig selv som noget af dig godt ved du har, ( et måske hemmeligt ) potentiale for at leve.

     

    Følg disse 2 spørgerunder for at finde den dybere intention og længsel i lige dit unikke kærligheds kompas.

     

     

    Spørgerunde 1

     

    Undersøg spørgsmålet:

     

    Hvis mit Kærligheds Kompas virkede fuldstændigt efter hensigten og gav mig lige det forhold jeg længes efter, dvs at jeg fik alt det jeg længtes efter i den øverste del af kompasset og undgik alt det jeg ikke vil have kontakt med forneden ....

     

    - Hvad vil det så give mig?

     

    Skriv en brainstorm på et uafhængigt stykke papir.

     

    Se om du kan lade dig selv være åben for hvad end der kommer op i din undersøgelse - så du går til spørgsmålet med en åbenhed overfor også at opdage nye sider af dig selv.

     


    Spørgerunde 2
     
    Kik på din liste og spørg dig selv:

     

    - Hvis alt det jeg har skrevet op på min liste blev til virkelighed - hvad ville det så

     

    - give mig adgang til i mig selv?

     

    ( - jeg ved det godt - det er næsten det samme spørgsmål som før - og det er ikke en skrivefejl.

    - Så hvis du kun læser disse øvelser igennem uden at lave dem i rækkefølge - så vil du ikke forstå hvad det giver at undersøge disse spørgsmål grundigt, og på en måde som kan skabe adgang til mere dybde i dig selv.)

     

    Slut med at lukke øjnene og mærke efter hvordan det ville føles i kroppen (måske nogle af de indre tilstande du længes efter at få adgang til i dig selv allerede er ankommet i din krop).

     

    Brug lidt tid på at hvile opmærksomheden ind i de steder som er blevet levende i din krop.

     

    Sæt så præcise ord på de kvaliteter du oplever i din krop som muligt.

     

    Skriv de vigtigste indre kvaliteter du får kontakt med i dig selv - ned i midten af dit kompas.

     

     

    Opsamlings spørgsmål

     

    Når du har svaret på dette spørgsmål så ved du hvem du "længes efter at blive" og hvem du har potentiale til at blive sammen med din næste kæreste.

     

    Skriv de vigtigste indre kvaliteter du får kontakt med i dig selv - ned i midten af dit kompas.

     

    Nu har du fat i den vigtigste kærne i dit kompas og kan stille spørgsmålet når du dater:

     

    - "Hvem bliver jeg med dig?"

     

    - Og danser den måde vi to danser sammen, mig i retning af den jeg længes efter at blive mere af i mit kommende kærligheds forhold ?

     

    Du kan, hver gang du dater, begynde en spændende læreproces som handler om at forstå hvad, i lige den date du er i, der danser dig hen imod den du længes efter at blive og hvad der danser dig væk.

     

    At date kan bevæge sig hen imod et blive at udforsknings eventyr, som du går ind i med åbne øjne

     

    - i stedet for en forvirret usikker famlen efter kærligheden.

     

  • Læs hvad Camilla fik ud af finde sit Kærligheds Kompas

     

    Der er mindre 'knald eller fald' over mine dates.

    Hej Tine

     

    Jeg har helt klart fået mere klarhed og mod til at interagere med potentielle partnere

    - fordi fokusset er flyttet mere hjem i mig selv.

     

    De virker ikke så farlige fordi jeg oplever at jeg vil være nødt til at kende dem meget bedre, for at vide om de er interessante, og jeg lægger mere mærke til mig selv i interaktionen - og mindre til dem.

     

    Fordi det vil kræve tid at undersøge om de er noget for mig , er der også mindre 'knald eller fald' over det - og så er det meget mindre farligt.

     

    Jeg har også jeg fundet ud af at en af tingene jeg drømmer om, er pladsen til at lave masser af 'fejl' og bliver rummet og elsket alligevel

     

    Det gør det også lettere og mindre farligt.

     

    De er ikke gode for mig, hvis det er forkert at jeg 'laver fejl'.

     

    Knus

  •  

    Step 5 : 2 Bonus spørgsmål

    6 Lad os lige rydde lidt op i dit Kærligheds Kompas

    før du går ud og bruger det

     

    Hvis de 4 Kompas lister ikke støtter den dybeste intention, altså centeret i dit Kærligheds Kompas, så kan de nemt føre dig på afveje.

     

    - altså føre dig væk fra det du måske dybset set længes efter at et forhold skal give dig adgang til i dig selv.

     

    (Feks kan det at ville have en selvstændig mand med sin egen forreting got kambolere med mit centers vigtigste kærligheds kvalitet Nærvær :-)


    Jo tydeligere centeret i dit kompas er afstemt med dine 4 andre områder - jo stærkere står du i din egen sandhed når du går ud og dater.

     

    Det er grunden til at jeg jeg gerne vil have dig til at spørge dig selv - Hvilke punkter i de 4 yderste områder støtter mig i at leve de vigtigste kvaliteter i midten af mit Kærligheds Kompas og hvilke gør ikke?

     

    - Og så fjerne de punkter der ikke støtter kærne intentionen i dit kompas.

     

    Jeg vil gerne inviterer dig til at bruge den her øvelse som et eksperiment.

     

    - se hvordan det føles at være fuldstændigt ærlig overfor dig selv - så du kan slippe nogle af de strategier som ikke afspejler det som er aller vigtigst for dig i en kærligheds relation.

     

     

     

    7 Hjælp til at lande endnu mere hjemme i dig selv.

     

    Jo mere du ved om og jo mere du kan være i direkte oplevelse af kærne værenskvaliteterne i centeret af dit kompas - jo lettere er det for dig at gå ud og lede efter en kæreste uden at blive slået ud af kurs og miste dig selv.

     

    Udforskningen her handler om hvilke punkter du kan tilføje i de 4 yderområder som kan styrke dig i at skabe den bedste Kærligheds relation for dig.

    Punkter som også vil støtte dig i at udvikle endnu mere af den du længes efter at blive i midten af dit kompas.

     

    Spørg dig selv:

     

    1:

    Hvilke menneskelige kvaliteter vil det være en stor hjælp at min partner havde - så jeg blev endnu mere inviteret ind i mine kærne kærligheds kvaliteter af vores kommende dans.

     

    Se om du kan beskrive dem så levende for dig selv som muligt - jo mere specifik du kan være her, jo mere kan du genkende dem når du møder dem ude i verden.

     

    2:

    Spørg også dig selv: Hvilke indre færdigheder kan jeg selv udvikle eller forstærke så jeg bliver endnu bedre til at danse mig selv og min kommende elskede ind i de bedste tilstande i os selv ?

     

    At udvikle bevidstheden om hvad dit kompas mangler her styrker og forbereder dig til:

     

    - 1. At kunne se når den "rigtige" lige pludseligt ankommer i dit liv.

    - 2. at blive en endnu bedre Kærligheds dansepartner når det sker.

     

     

     

     

     

    Hør hvad andre har fået af at udforske deres Kærligheds Kompas

    i dybden på mit

    JA det er NU 8 Ugers Kærligheds forståelse.

    .

  • Tillykke du har nu startet på lærings rejsen med dit eget unikke

     

    Kærligheds Kompas

     

    Min egen erfaring er - at hvis vi planter os selv i den rigtige "Kærligheds have" - ja så blomstrer vi også på den bedste måde og bliver endnu mere i stand til at give og elske.

     

    Så jo mere selvoptaget du har tilladt dig at være her - jo mere win win for alle!

     

    Jeg håber du er kommet tættere på dig selv og din egen sandhed At du derfor har fået fat i mere indre styrke til at lede efter lige det andet menneske - som du kan blive endnu mere dig selv

     

    - sammen med